Billedstil

Sort/Hvid
Jeg arbejder mest i en stil med fokus på mørke, sensuelle billeder med kurver, lys og skygge, oftest i sort/hvid. Kontrast, former og udtryk i fotografiet er vigtigt for mig. Kroppen er i fokus med sine betagende muligheder med lys og skygge. Oftest skjules der mere, end der vises på billederne - fantasien skal jo have en chance.

Farve
Jeg arbejder også med billeder i farver hvis motiv og model indbyder til det. Brug af farver i low-key (mørke billeder) kan være med til at understrege en stemning. Se galleriet og få et indtryk af stilen.

Portræt
Det er en stor kunst at lave et godt portræt, men samtidig også en spændende fotografisk udfordring. Jeg laver portrætter der udtrykker personlighed og stemning. Her arbejder jeg ligeledes med lyset som det vigtigste redskab.

Hvis du har ideer til et spændende billede er du meget velkommen til at kontakte mig, så tager vi en snak om dine ideer.
Hvis det er noget jeg ikke har mulighed for at lave, vil jeg altid kunne hjælpe dig med at kontakte en anden fotograf.